Nul huller i økonomien med Dansk Tandforsikring

Læs her, hvordan du opsiger din forsikring

Praktisk info

Opsigelse af forsikring

Ønsker du at opsige din tandforsikring, skal det altid ske skriftligt. Du skal sende en mail til info@dansktandforsikring.dk – husk at oplyse policenummer og/eller kundenummer. Du vil altid modtage en bekræftelse på din opsigelse, modtager du ikke denne, er din forsikring ikke opsagt.

Forsikringen kan opsiges uden beregning, hvis det gøres i henhold til reglerne, der er beskrevet i dine forsikringsbetingelser. De fleste forsikringsordninger skal opsiges med minimum en måneds varsel til hovedforfald (fornyelsesdato), det kan dog variere og afhænger af, hvilken forsikring du har.

Gebyr ved opsigelse indenfor det første år

Opsiges forsikringen indenfor det første år, pålægges der et særgebyr, svarende til årspræmien. Allerede indbetalt præmie vil indgå som en del af gebyret.

Gebyr ved forkortet opsigelse efter det første år

Ønsker du at opsige din forsikring med forkortet varsel, det vil sige, at den opsiges, så den stopper efter løbende måned plus 30 dage, vil der blive pålagt et gebyr. For alle ordninger gælder således, at der skal betales præmie for den løbende måned plus de 30 dage. Derudover skal der indbetales et gebyr. For individuelt tegnede forsikringer er opsigelsesgebyret 300 kroner, for Tandsikring 20-40-60 er gebyret begrænset til én måneds præmie.